En ny sorggruppe starter i Syddjurs Kommune i et samarbejde med Ebeltoft Kirke. Sorggrupper består af personer, der samles om deres sorg over at have mistet en nær. Sorggrupper kan især være et vigtigt fællesskab for ældre, der i stigende grad bor langt fra de familiemedlemmer, der tidligere har værnet om dem, når deres nærmeste går bort.
Af Kristian Stoffer
”Det er en sandhed, at jo ældre vi bliver, jo oftere mister vi en, som står os nær,” siger Heidi Bisgaard, sognepræst i Ebeltoft Kirke. Sammen med Social- og Sundhedsarbejder Inge Johansen er hun tovtrækker bag den nye sorggruppe.
Sorggrupper for voksne består ofte af ældre, som har mistet en ægtefælle. I deres nye tilværelse kan de føle sig ensomme og alene med deres sorg, da deres voksne børn og øvrige familie ikke bor i samme by.
Fælles om sorgen
Sorggrupper fungerer som et fællesskab for folk, der har mistet. Et rum, hvor tanker og følelser kan deles. Heidi Bisgaard beskriver sin egen rolle som en slags ordstyrer.
”For mit vedkommende handler det om, at jeg skal trække mig og ikke snakke for meget,” siger Heidi Bisgaard.
Hun påpeger, at det er vigtigt for hende at sikre, at alle gruppens medlemmer kommer til orde. Også dem, som måske har svært ved at sætte ord på deres følelser.
Heidi Bisgaard fremhæver, at hendes rolle som præst gør, at hun i høj grad er i kontakt med folk, der har mistet. Det gør, at hun ofte har et personligt kendskab til de folk, som melder sig til gruppen.
”Det handler om at få lov til at sige, at man synes, at det er svært at finde modet og lysten til at leve videre. Det kommer nok ikke ud af, at man fortrænger, men at man får lov til at have det, som man har det,” siger Heidi Bisgaard.
Ændrede familiestrukturer
Det moderne samfund har betydet et brud med traditionelle familiestrukturer og levemåder. Unge flytter ofte til store byer for at studere og bliver der, når de er færdige og får arbejde.
Det betyder, at familier, som før tiden i boede i samme område, nu kan være spredt rundt i hele landet. Det gør, at når familier rammes af dødsfald, kan familier ikke værne om det familiemedlem som stod den afdøde nærmest i samme grad som tidligere.
”Familierne flytter rundt. De opgaver, der tidligere har ligget ved familierne, kommer til at ligge andre steder. Hvis man går tilbage, ville det blive løst i familien eller slægten, at man havde mistet,” siger Heidi Bisgaard.
Det er et billede, som Anne Suhr, ph.D.-studerende ved Aarhus Universitet og bidragsyder til et forskningsprojekt om moderne sorg, kan nikke genkende til.
”I takt med industrisamfundet og fremkomsten af de store byer sker der jo også en udvikling i måden, hvorpå vi håndterer, når der er problemer,” siger Anne Suhr.
”Når vi bliver ramt af noget helt dybt eksistentielt, så søger vi et netværk. Om det så er en landsby, kirke eller sorggruppe, så tror jeg, det er et menneskeligt vilkår,” siger Anne Suhr.
Anne Suhr fremhæver kirkens historiske rolle som varetager af dåben, konfirmationen, døden og andre rituelle overgange kan gøre, at mange kan finde det naturligt at søge derhen, når livet gør ondt.
Kirkens aktive rolle i sorggruppen gør ikke, at det er et krav, at man er troende for at være med. Kristendommen er med, når Heidi Bisgaard er der, men det er ikke en gudstjeneste.