De sydøstdjurske borgere tager kampen op mod prognoserne

De østlige distrikter i Syddjurs Kommune får ikke, i samme omfang som de vestlige distrikter, glæde af den stigende tilflytning, som kommunen oplever. Men grundet borgernes initiativer og engagement står det ikke så slemt til som først antaget.

Af Søren Schousgaard

Borgerne på Mols og i Ebeltoft kæmper for at tiltrække nye borgere. Grafik: Nicoline Geir Ørskov

Maltfabrikken, landsbyklynger og kulturhuse. De borgerdrevne initiativer bugner i den østlige del af Syddjurs Kommune, og det er ikke uden grund. Den seneste befolkningsprognose fra 2019 viser nemlig borgerne i Mols og Ebeltoft en noget kedeligere udsigt, end de fra deres naturskønne områder er vant til.

På trods af at man i kommunen forventer en forøgelse af befolkningen på 13,4 procent i 2030, så ligger tallet for Mols og Ebeltoft på henholdsvis -2,1 procent og +2,8 procent.

Der er noget, der tyder på, at de borgerdrevne projekter bærer frugt. Skolelederen på Mols skole, Claus Peter Olsen, melder om et elevtal, der overstiger det forventede med 26. Og hos Business Djursland kan man berette om hele 40 nyopstartede virksomheder – alene i september, hvor 16 ligger i distriktet Ebeltoft.

Græsrødderne støttes af kommunen
Kampen for at lokke nogle af de mange tilflyttere mod den østlige del af kommunen, varetages i stor grad af borgerne selv. Indbyggerne på Mols har dannet landsbyklyngen Mols i Udvikling. Projektet samler områdets frivillige under et tag. Stedet skal skabe rammerne for samarbejde på tværs af områdets mange små landsbyer. De står ikke alene, fordi selvom initiativet er opstået som et græsrodsprojekt, har kommunen hjulpet til med gødningen.

”Vi sætter penge af til at udvikle landsbyklyngeprojekter, der gør, at det bliver mere attraktivt at bo her. Det er projekter, hvor borgerne selv organiserer sig og gør ting for at udvikle deres områder. Det sætter vi selvfølgelig penge af til,” siger Kirstine Bille (SF).

Formanden for Mols i Udvikling, Grith Mogensen, er grundlæggende glad for kommunens støtte, men ser alligevel mulighed for forbedringer.

”Jeg kunne godt tænke mig, at man havde en fælles snak om, hvordan vi løfter området. På tværs af distrikter og landsbyklynger. Forhåbentligt, kan det blive en del af den nye landdistriktspolitik, der snart skal laves,” siger Grith Mogensen.

Hvordan fremtiden for de to yderdistrikter ser ud, er svær at spå om, men en ting er sikkert, der mangler hverken engagement eller udfordringer.