Ryomgaard Realskole sætter fokus på bæredygtighed

“Bæredygtighedsemneugen lagde grundstenene for vores arbejde nu og fremadrettet,” fortæller Mads Worm fra Ryomgaard Realskole.

Af Mathilde Vanilla

Den 25. september 2020 hejste Ryomgaard Realskole det grønne flag for første gang, i fornemt selvskab af Syddjurs borgmester Ole Bollesen. Det grønne flag symboliserer skolens nye status som en ’Grønt flag-skole’. En titel de har opnået efter deres arbejde med temaet ’Bæredygtigt forbrug’, der er en del af friluftrådets Grøn skole-program. Programmet består af syv trin, der alle skal gennemgås for, at man kan modtage det grønne flag.

De syv trin i grøn skole-programmet er:

• Grønt råd
• Grøn vision
• Grøn revision
• Grøn handleplan
• Grønne handlinger
• Grøn undervisning
• Informer og involver

De ovenstående trin danner en fleksibel ramme til implementering på uddannelsesinstitutioner. Fleksibiliteten sikrer, at institutionen individuelt kan tilrettelægge forløbet.

Realskolen blev en del af programmet efter en emneuge i september 2019 satte fokus på bæredygtighed.

”Vi ville prøve noget mere, have en grøn profil og sige, at vi går op i miljøet og de klimaforandringer vi alle er en del af,” siger Mads Worm, initiativtager og tovholder på projektet.

Under emneugen deltog alle klassetrin i forskellige aktiviteter, der satte fokus på bæredygtighed. Aktiviteterne bestod blandt andet i at plante skoleskov på en bakke ved skolen, affaldssortering og minimering af affald, samt madlavning med madvarer fra madspildsordninger. Derudover blev der også bygget insekthoteller og fuglekasser af genbrugsmaterialer.

”Vi har også gjort noget så simpelt som at lade være at slå græsset, og i stedet lade det gro og plante vildtblandinger, til gavn for både insekter og dyreliv,” fortæller Worm.

• 

• 

Bæredygtig skole

Selvom bæredygtighed ikke er blevet et fast fag på skemaet, indgår det alligevel i flere fag, hvor det overordnede bæredygtige fokus tages med ind i arbejdet.

”I dansk havde man fornylig haft en opgave i at skrive formelle ansøgninger, hvor man tog udgangspunkt i, at eleverne skulle kontakte kommunen for at stoppe kommunen fra at slå grøftekanter, da de har lært, at der er et sted hvor der lever mange insekter,” fortæller Worm.

Det er ikke kun undervisningen, der afspejler den grønne dagsorden. Også skolegården afspejler fokusset på at mindske skolens globale aftryk. Her er der meget strategisk placeret forskelligt farvede fodspor, der leder eleverne hen til skraldespandene, samt afspejler hvilken skraldespand affaldet skal i.

Store fremtidsplaner

Selvom det grønne flag symboliserer deres arbejde, har flaget i sig selv aldrig været målet, og arbejdet er langt fra slut.

”Vi bliver ved med at bygge insekthoteller og fuglekasser. Vi har også et håb om at fortsætte med at udvide vores skoleskov hvert år og plante træer,” fortæller Worm.

Udover at fortsætte de allerede igangsatte initiativer, er der også flere nye emner på tegnebrættet i miljørådet. Især energiforbruget er her i fokus. De store elever har derfor fået til opgave at regne på, hvad det vil koste at få etableret solceller på taget. Men det er ikke kun solceller, der overvejes.

”Vi kunne godt tænke os at blive bedre til at indsamle regnvand i vores køkkenhaver, så vi måske på sigt kan bruge det i toiletterne på skolen,” fortæller Worm.